Redaktørens bemærkning:Sundhedsmyndigheder og eksperter reagerede på centrale bekymringer fra offentligheden om den niende og seneste retningslinje for forebyggelse og bekæmpelse af COVID-19-sygdomme, der blev offentliggjort den 28. juni, under et interview med Xinhua News Agency lørdag.
En læge tager en podningsprøve fra en beboer til en nukleinsyretest i et samfund i Liwan-distriktet i Guangzhou, Guangdong-provinsen i det sydlige Kina, 9. april 2022. [Foto/Xinhua]
Liu Qing, en embedsmand ved den nationale sundhedskommissions kontor for sygdomsforebyggelse og -kontrol
Q: Hvorfor foretages der ændringer i retningslinjen?
A: Justeringerne er baseret på den seneste pandemisituation, nye karakteristika ved dominerende stammer og erfaringer i pilotzoner.
Fastlandet har i år været ramt af hyppige indenlandske udbrud på grund af virussens fortsatte udbredelse i udlandet, og den høje smitsomhed og hemmelighedsfulde Omicron-variant har lagt ekstra pres på Kinas forsvar. Som følge heraf har Statsrådets fælles forebyggelses- og kontrolmekanisme implementeret nye foranstaltninger på forsøgsbasis i syv byer, der modtog indrejsende i fire uger i april og maj, og har inddraget erfaringer fra lokal praksis for at formulere det nye dokument.
Den niende version er en opgradering af eksisterende sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger og betyder på ingen måde en lempelse af virusinddæmningen. Det er nu vigtigt at håndhæve implementeringen og fjerne unødvendige regler for at forbedre præcisionen i anti-COVID-indsatsen.
Wang Liping, forsker ved det kinesiske center for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse
Q: Hvorfor er karantænetiderne blevet forkortet?
A: Forskning har vist, at Omicron-stammen har en kort inkubationsperiode på to til fire dage, og de fleste infektioner kan opdages inden for syv dage.
Den nye retningslinje fastslår, at indrejsende vil gennemgå syv dages centraliseret isolation efterfulgt af tre dages sundhedsovervågning derhjemme, i stedet for den tidligere regel om 14 dages centraliseret karantæne plus syv dages sundhedsovervågning derhjemme.
Justeringen vil ikke øge risikoen for spredning af virussen og afspejler princippet om præcis viruskontrol.
Q: Hvad er den afgørende faktor for, hvornår man skal introducere massetestning af nukleinsyrer?
A: Retningslinjen præciserer, at når der opstår et lokalt udbrud, er der ikke behov for massetestning, hvis epidemiologisk undersøgelse viser, at smittekilden og smittekæden er klar, og at der ikke har fundet spredning af virussen sted i lokalsamfundet. I sådanne tilfælde bør lokale myndigheder fokusere på at teste beboere i risikoområder og kontakter til bekræftede tilfælde.
Massescreening er dog nødvendig, når smittekæden er uklar, og klyngen er i risiko for yderligere spredning. Retningslinjen beskriver også regler og strategier for massetestning.
Chang Zhaorui, en forsker ved China CDC
Q: Hvordan udpeges områder med høj, mellem og lav risiko?
A: Status for høj, mellem og lav risiko gælder kun for regioner på amtsniveau, der oplever nye infektioner, og de resterende regioner skal kun implementere regelmæssige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i henhold til retningslinjen.
Dong Xiaoping, chefvirolog ved China CDC
Q: Vil BA.5-undervarianten af Omicron underminere effekten af den nye retningslinje?
A: Selvom BA.5 er blevet den dominerende stamme globalt og for nylig har udløst lokalt overførte udbrud, er der ingen markante forskelle mellem stammens patogenicitet og andre Omicron-subvarianters.
Den nye retningslinje har yderligere fremhævet vigtigheden af at overvåge virussen, såsom at øge hyppigheden af testning for højrisikoarbejde og at anvende antigentest som et yderligere værktøj. Disse foranstaltninger er stadig effektive mod BA.4- og BA.5-stammer.
Opslagstidspunkt: 23. juli 2022