produkt

SUTURANKERE

En af de mest almindelige skader blandt atleter er delvis eller fuldstændig løsning af ledbånd, sener og/eller andet blødt væv fra de tilhørende knogler. Disse skader opstår som følge af overdreven belastning af dette bløde væv. I alvorlige tilfælde af løsning af dette bløde væv kan det være nødvendigt med kirurgi for at genfæste dette bløde væv til de tilhørende knogler. Der findes i øjeblikket adskillige fikseringsanordninger til at fiksere dette bløde væv til knoglerne.

Eksempler omfatter hæfteklammer, skruer, sutunkre og tegnestifter.

Fiksering af suturankre er en af ​​de vigtigste innovationer inden for artroskopiske operationer. Det oprindelige suturanker blev angiveligt udviklet for over tre årtier siden. Der er omtale af suturankre lavet af hør, hamp og hår af Sushruta, den gamle indiske plastikkirurg (ca. 380-ca. 450 e.Kr.). Siden da har suturankre gennemgået en række ændringer med hensyn til design, anvendt materiale, størrelse osv. Suturankre bruges nu i stigende grad til kirurgisk reparation af rotatorcuff-rifter i fuld tykkelse, da det hjælper med effektiv fiksering af blødt væv til knoglen. Potentielle fordele omfatter nedsat knogleskade.

Den ene ende af suturen er bundet til det bløde væv, og den anden ende til den anordning, der forankrer suturen til knoglen.

Suturankre er lavet af:

1. Ankeret – koniske skruelignende strukturer, der indsættes i knoglen og er lavet af metal eller bionedbrydeligt materiale.

2. Øjet – Dette er en løkke i ankeret, der forbinder ankeret med suturen.

3. Suturen – Dette er et bionedbrydeligt eller ikke-absorberbart materiale, der er fastgjort til ankeret gennem ankerets øje.

Suturankre fås i forskellige designs, størrelser, konfigurationer og materialer. Der er to hovedtyper af suturankre:

1. Bioabsorberbare suturer

Anvendes generelt i mange af kroppens indre væv. Disse suturer nedbrydes i vævet på ti dage til fire uger. De bruges i tilfælde, hvor såret heler hurtigt, og der derfor ikke er behov for fremmedlegemer i kroppen. Absorberbare suturankre er de foretrukne fikseringsanordninger, da de har mindst risiko for komplikationer efter operationen.

Biologisk nedbrydelige suturankre anvendes nu i stigende grad til forskellige procedurer inden for sportsmedicin.

2. Ikke-absorberbare suturer

Der er få tilfælde, hvor ikke-absorberbare suturer er mere velegnede. Denne type suturer metaboliseres ikke af kroppen. I tilfælde som hjerte og blodkar, der har brug for længere tid til at hele, er brugen af ​​ikke-absorberbare suturer passende. Ved skulderoperationer foretrækkes dog oftest absorberbare suturankre, da de ikke-absorberbare kan forårsage en kokosskrabereffekt i tilfælde af implantatløshed, hvilket kan føre til alvorlige gigtforandringer på grund af skrabereffekten på knoglen. Denne type suturankre er af metal eller plastik.

Suturankre er blevet et uvurderligt værktøj for ortopædkirurger.